Gå til hoved-indhold
29. marts 2014 - kl. 04.03

Fælles borgermøde om Tolne og Kvissel Station

  • 1 af 2
    FOTO: Keld Gydum
  • 2 af 2
    Står det til Trafikstyrelsen skal toget bare køre forbi Tolne og Kvissel Station.
Af: Pressemeddelelse

Søndag 30. marts fra kl. 13 til ca. 15 er der fælles borgermøde for bevarelsen af Tolne og Kvissel Station. Mødet afvikles på sidstnævnte togstation, hvor alle med interesse i problematikken er velkommen.   

Flere og flere mindre bysamfund er pressede nok i forvejen, og nu foreslår Trafikstyrelsen eksempelvis, at toget bare skal køre forbi stationerne i Tolne og Kvissel. 

Det vil være altødelæggende for de to lokalsamfunds infrastruktur og videre overlevelse, hvis denne beslutning vedtages, så derfor håber Arbejdsgruppen for togstrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn at få så stor opbakning som muligt.

Det er de enkelte meninger, der betyder noget i sidste ende, så alle borgere opfordres til at møde op på Kvissel Station søndag.

Folketingsmedlem Bjarne Lausten (MF) kommer sammen med Frederikshavns borgmester Birgit Hansen og Hjørring borgmester Arne Boelt for at støtte op om sagen.

Mødet er åbent for alle, så kom og deltag i denne vigtige debat.

Er du interesseret i at vide mere, kan du besøge gruppens Facebook-side lige her. Her kan du også melde dig til arrangementet.

- Vi opfordrer selvfølgelig alle, der har interesse i den lokale togdrift om at møde op på søndag, lyder beskeden fra pendlerformand Jens Christian Andersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...