112
25. maj 2026 - kl. 09.05
Faldskærmsulykke på Læsø: 37-årig mand mistede livet i Østerby
En 37-årig mand døde søndag i en faldskærmsulykke på Læsø. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted til TV 2.
Anmeldelsen indløb søndag klokken 16.58. Mandens pårørende er underrettet.
- Efter at have talt med vidner er vi overbevist om, at der var tale om en ulykke, siger Christian Tilsted til TV 2.
Ulykken skete ved stranden på Østerby Havn, og manden, der var en "rutineret springer", blev erklæret død på stedet.
Springet var arrangeret af en form for faldskærmsforening, der har base i Midtjylland.
- Indtil videre bliver både piloten og flyet på Læsø med henblik på afhøring og undersøgelser. Der bliver heller ikke sprunget yderligere lige nu, siger Christian Tilsted til TV 2.




































