Fernisering på Frederikshavn Kunstmuseum: "Et spor krydser sit spor"
Lørdag 6. april kl. 14.00 er der fernisering på Frederikshavn Kunstmuseum. Frederikshavneren Jørgen Lous har gennem de seneste 20 år samlet på kunstner-selvportrætter. Samlingen består af olie på lærred, enkelte tegninger og nogle få litografier. Alle er anerkendte kunstnere.
De kunstnere, som blandt andet vises på udstillingen "Et spor krydser sit spor", er kendte kunstnere som Trampedach, Boberg, Lerfeldt, Karup Nielsen (Frederikshavn) og Wiig Hansen.
Selvportrætterne er med hovedvægt på kunstnere med tilknytning til Nordjylland.
- I selvportrættet opstår der en unik mulighed for selvudtryk og introspektion, hvor kunstneren kan udforske egen identitet og følelser, udtaler Christian Andersen, Frederikshavn Kunstmuseums leder.
Værkerne på udstillingen "Et spor krydser sit spor" kan fungere som en form for selvrefleksion og kan også skabe forbindelse mellem kunstneren og betragteren, der får indblik i kunstnerens indre verden.
Selvportrætter udfordrer også konventionelle skønhedsstandarder og kan bryde med traditionelle portrætteringsteknikker for at skabe dybere, personlige fortællinger.
Udstillingen kan se i perioden 6. april til 25. maj 2024.