Gå til hoved-indhold
12. august 2021 - kl. 00.08

Forfatter i Dybvad udgiver bog med erotiske noveller

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

23. august udkommer den anden bog i rækken af "Pigen i P serien", som er skrevet af Anita Christensen fra Dybvad.

"Pigen i Pantryet" indeholder 15 erotiske noveller - fyldt med erotik, spænding og underholdning. Novellerne er baseret på fantasier af forfatteren fra Dybvad.

De 15 noveller indeholder ting, som vi kan opleve i vores almindelige hverdag, hvor vi færdes. Det kan være hjemme, på job eller til fest.

Tanken med bogen er, at man indimellem selv skal huske at krydre sin hverdag med noget, man godt kan lide, så hverdagen ikke går hen og bliver grå og trist, når ikke alt er, som man gerne vil have, at det skal være.

- I bogen sker der ting, som nok ikke ret mange af os kaster os ud i i det virkelige liv, og de forbliver i vores fantasi og vores drømme, men jeg tillader mig at slippe mine små historier ud på papiret, så andre kan læse mine små skøre, sjove og lidt frække historier, og måske kan jeg få gang i jeres fantasier og drømme, siger Anita Christensen.

Hun begyndte at skrive i 2004 for at komme af med de frustrationer, som tilværelsen giver, når man skal have et liv til at fungere med to handicappede børn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...