Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S vinder udbud
Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S skal også fremover håndtere forbrændingsegnet affald i Frederikshavn Kommune. Det er afgjort efter et udbud, som dog lige skal behandles politisk i næste uge.
Frederikshavn Kommune har gennemført et udbud af håndtering af forbrændingsegnet affald. Udbuddet skulle foretages på baggrund af ændret lovgivning, der har til formål at fremme konkurrencen på området.
Udbuddet blev udført som et offentligt udbud, hvor tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og at tilbudsgiverne derudover levede op til udbudsbetingelserne.
Ved tilbudsfristens udløb var der indkommet tre tilbud fra Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S, Nordværk Affaldsenergi A/S og Thisted
Kraftvarmeværk a.m.b.a.
Efter endt evaluering blev kontrakten tildelt Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S.
Kontrakten gælder indtil 30. juni 2029 med mulighed for forlængelse i op til to år.
Center for Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning, når sagen i næste behandles i Plan- og Miljøudvalget.