June Menne: Hvilken økonomi taler vi egentlig om?

For når man læser artiklen, bliver man faktisk lidt i tvivl. Der står, at kommunen står med store økonomiske udfordringer, og at "borgere, medarbejdere og foreninger mærker konsekvenserne af en økonomi, der er under pres."

Og ja, det har haft konsekvenser. Vi har været igennem en økonomisk genopretning, som har krævet svære prioriteringer og besparelser, og det har naturligvis kunnet mærkes både hos borgere, medarbejdere og foreninger.

Men man må også sige, at den økonomiske genopretning er lykkedes.

Det synes jeg, vi skal huske, når vi diskuterer kommunens økonomi. For hvis vi kun taler om, hvor presset økonomien er, risikerer vi at glemme, hvor vi faktisk står i dag.

Jeg hæfter mig blandt andet ved tallene fra kommunens senest godkendte regnskab for 2025. Her ligger overskuddet på den ordinære drift på 454 mio. kr. mod en målsætning på minimum 180 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten er 594,2 mio. kr. mod en målsætning på minimum 130 mio. kr., og kommunens økonomiske målsætninger blev overholdt.

Et lille kig (se foto) på tallene fra byrådets behandling af regnskabet for 2025.

Så jeg synes faktisk, det er helt rimeligt at spørge: Hvilken økonomi taler vi egentlig om?

For selvfølgelig står Frederikshavn Kommune over for økonomiske udfordringer i de kommende år. Dem skal vi tage alvorligt. Det ændrer et godt regnskab ikke på.

Men der er altså forskel på at sige, at økonomien er udfordret fremadrettet og på at give indtryk af, at kommunens økonomi generelt er dårlig. Og her synes jeg, vi mangler den anden halvdel af debatten.

Vi har bedt borgere, medarbejdere og foreninger om at holde for, mens økonomien skulle genoprettes. Det har været nødvendigt, og jeg tror ikke, der findes mange, der synes, det har været specielt sjovt.

Men når genopretningen nu har givet kommunen et langt stærkere økonomisk fundament, må det vel også være rimeligt at diskutere, hvad vi vil bruge det til.

Skal noget af råderummet bruges til at rette op på nogle af de konsekvenser, som de mange års økonomiske prioriteringer har haft?

Kan vi samtidig løfte velfærden for vores børn, unge og ældre? Det synes jeg, vi skal turde tale om.

For økonomisk ansvarlighed handler ikke kun om at få enderne til at mødes. Det handler også om, hvad vi gør, når der igen er lidt mere luft mellem enderne.

Så måske er tiden kommet til, at vi løfter blikket. Ikke kun mod de økonomiske udfordringer, der venter, men også på det økonomiske fundament, vi faktisk har fået skabt, og på hvordan vi omsætter det til bedre velfærd og mere kvalitet for kommunens borgere.

For ellers ender vi lidt i den gamle jyske øvelse: Først spænder vi livremmen ind, så den næsten ikke kan spændes mere, og når den så endelig løsnes lidt, diskuterer vi, om vi overhovedet tør trække vejret.

Det synes jeg, vi skal være lidt mere modige omkring.