Sjælden brugde var i god form – dødsårsag er stadig et mysterium
Efter knap fire timers undersøgelse har otte forskere og biologer udtaget et stort antal prøver fra den 4,7 meter lange brugde, som i sidste uge blev fundet død ved Ålbæk. Nu begynder et omfattende analysearbejde, der forhåbentlig kan bringe forskerne tættere på et svar på, hvorfor hajen døde.
Gæster på Nordsøen Oceanarium kunne onsdag følge arbejdet fra nærmeste hold, og det havde mange benyttet sig af. Chefbiolog Kristina Ydesen fortalte løbende om arbejdet, og der blev ivrigt stillet spørgsmål fra både børn og voksne.
Det helt store spørgsmål: hvad døde hajen af? Står desværre fortsat ubesvaret. Undersøgelserne pegede på, at der var tale om en umiddelbart sund hun på 4,7 meter og formentlig 10-15 år. Det er ingen alder for en brugde, der kan forventes at leve i op til 50 år.
Der blev fundet fem parasitter i tarmene og nogle enkelte udenpå, men hajer er normalt stærke dyr, der sagtens kan tåle at være værter for enkelte parasitter. Disse parasitter skal nu undersøges nærmere, da de måske kan være med til at fortælle om hajens færden.
Ligeledes fortalte mavesækkens indhold om en haj i god foderstand og som for nyligt havde indtaget føde, så den har heller ikke sultet eller været svækket på grund af fødegrundlaget.
- Det har været en fantastisk og meget lærerig dag. Vi ved jo aldrig, hvad vi finder, når vi åbner sådan et dyr, og i dag fandt vi ikke en oplagt dødsårsag. Til gengæld har vi fået en masse værdifuldt materiale, som nu kan undersøges nærmere. Det er jo måske kun én gang i min biologkarriere, at jeg får mulighed for at dissekere en brugde, så det har været en helt særlig oplevelse, siger en tydeligt glad Kristina Ydesen og tilføjer.
Hvad er undersøgt?
Forskerne startede dagen med opmåling af hajen, cirka 43 forskellige mål af alle ydre forhold, som længde, størrelse på finnerne osv. blev noteret. Dernæst blev hajens ydre undersøgt grundigt. Her fandt man et enkelt sår og nogle skrammer, som dog ikke var dybe.
Senere blev hajens hudtænder undersøgt. Hudtænder er bittesmå, tandlignende strukturer i hajens hud, som gør huden ru og hjælper bl.a. hajen med at bevæge sig effektivt gennem vandet. Der findes ikke tidligere prøver af hudtænder fra en brugde, så her åbner denne haj nye muligheder for undersøgelser.
Endelig blev der udtaget vævsprøver og samtlige indre organer blev undersøgt; herunder prøver af lever, galde, milt, gonader og hjerte. Brugdens hjerte vejede 1,5 kilo og leveren 75 kilo. Man ved fra tidligere studier at leveren kan veje op til 25 procent af den samlede kropsvægt.
Mave og tarm blev ligeledes undersøgt, og viste at brugden havde spist godt op til dens død.
Hoved med gæller samt rygsøjlen blev bevaret hele og skal nu undersøges nærmere.
Hvad sker der nu?
Der er indsamlet et omfattende antal prøver, som nu skal analyseres og bevares. Prøverne vil indgå i forskningsprojekter i mange år fremadrettet og vil blive gemt til eftertiden hos Statens Naturhistoriske Museum.
Blandt andet skal hjernen og ryghvirvlerne undersøges i CT-scanner. Her kan forskerne undersøge fine strukturer i hjernen og mineraliseringsgraden i knoglerne. Det kan måske give nye spor om dødsårsagen, men også fortælle om brugdens liv – blandt andet hvor dybt den har kunnet dykke, og hvilke områder den har bevæget sig i.
Hvem deltog i undersøgelsen?
Peter Rask Møller, Kurator, Statens Naturhistoriske Museum (leder af undersøgelsen)
Rikke Beckmann Dahl, Marinebiolog, Statens Naturhistoriske Museum
Emil Winkel, Marinebiolog, Statens Naturhistoriske Museum
Trine Sørensen, Konservator, Museum Sønderjylland
Rune Kristiansen, Marinebiolog, Kattegatcenteret
Aage Kristian Olsen Alstrup, Specialdyrlæge i Forsøgsdyrsmedicin, Aarhus Universitet
Kristina Ydesen, Chefbiolog, Nordsøen Oceanarium
Annika Thomsen, Biolog, Nordsøen Oceanaium
