Frederikshavn Roklub inviterer alle til gratis e-roning
Frederikshavn Roklub inviterer alle til gratis e-roning. Motorsport gør det, fodbold gør det, og cykling gør det med stor succes. De laver digitale træningsfællesskaber i e-universet. Frederikshavn Roklub tilbyder nu rosportens svar på e-sport.
Her kan du prøve indendørs ergometer-roning, hvor instruktionen gives visuelt på en 150 tommer stor skærm. Dette tilbud er gratis hele december 2024 og januar 2025.
Roklubben træner tirsdag kl. 16-17 og torsdag kl. 19-20.
Du må komme alle de gange, du har lyst. Tilmelding ikke nødvendig.
- Der er uddannet instruktør til rådighed hver gang. Du medbringer blot dit træningstøj, så har vi omklædningsfaciliteter med mulighed for et dejligt bad efter træningen. Så mød glad op og tøv ikke med at ringe til Aase på telefon 2536 2599 for yderligere informationer, siger John Kristensen fra Frederikshavn Roklub.
Hvis du skulle få lyst til at være medlem af roklubben, koster det 1800 kroner om året. For dette beløb tilbyder klubben:
- Ubegrænset adgang til motionsrum.
- Tre faste ro-dage om formiddagen med bl.a. turen til Hirsholmen.
- To faste ro-dage om aftenen med mulighed for solnedgangstur til Hirsholmen.
- En time to gange om ugen i Frederikshavn Svømmehal fra oktober til april.
- Hvis der ikke er ro-vejr, trækker vi indendørs i motionsrummet eller går en tur. Vi slutter altid af med en kop kaffe og en god snak. Vi er en meget social klub med plads til alle, understreger John Kristensen.