Håndværkermesse hos Bygma i Sæby tiltrækker kunder fra hele Vendsyssel
Fredag 8. maj fra kl. 11.00 til 15.00 holder Bygma på Ålborgvej i Sæby den årlige Håndværkermesse. I det 650 kvadratmeter store telt kan man møde hele 26 forskellige leverandører, og man kan endda blive klippet, mens man nyder en fadøl og en grillpølse.
- Vi glæder os som altid til vores årlige Håndværkermesse. Der kommer kunder fra hele Vendsyssel, og folk, der bare er vilde med værktøj, kan også kigge forbi, fortæller Peter Bøgh Jensen fra Bygma i Sæby.
Ved siden af butikken er der opstillet et telt på 650 kvadratmeter. Hele 26 leverandører kommer til Sæby og deltager i arrangementet, og de er alle klar på en god faglig snak. Samtidig kigger Renault forbi og præsenterer sit udvalg af varebiler.
Bygma Sæby har udgivet en stor avis med gode tilbud i forbindelse med håndværkermessen. Blandt andet gives der 40 procent på alt tøj og sko fra Mascot på messedagen.
Foruden fine tilbud er der selvfølgelig pølser på grillen og fadøl i hanen.
- Sidste år blev der spist 800 frankfurtere, og vi har købt flere i år, da vi selvfølgelig håber på endnu flere besøgende, der har lyst til at handle en lang række varer til markedets laveste priser, siger Peter Bøgh Jensen og tilføjer:
- Vi får igen i år besøg af frisørerne fra AfroDidde. De "holder Bygma Sæby på toppen", og denne dag kan man blive klippet gratis (kun herreklip). De plejer at have drønende travlt, og jeg ved, at mange af vores håndværkerkunder trænger til at blive shinet lidt op, smiler Peter Bøgh Jensen.
Der vil i forbindelse med messen være konkurrencer, og Bygma Sæby lover, at der igen i år er kæmpe præmier på højkant.




































