Gå til hoved-indhold
20. juni 2020 - kl. 23.06

Haldbjerg: Sankt Hans-bål bliver alligevel aflyst

  • 1 af 8
    FOTO: Bjarne Krogh-Pedersen
  • 2 af 8
    FOTO: Bjarne Krogh-Pedersen
  • 3 af 8
    FOTO: Bjarne Krogh-Pedersen
  • 4 af 8
    FOTO: Bjarne Krogh-Pedersen
  • 5 af 8
    FOTO: Privat
  • 6 af 8
    FOTO: Privat
  • 7 af 8
  • 8 af 8
Af: Kanal Frederikshavn

Sankt Hans-bålet på Pynten i Haldbjerg bliver alligevel aflyst på grund af corona-krisen. Haldbjerg-Vangen Grundejerforening har ellers tidligere oplyst, at arrangementet ville blive gennemført med byrådsmedlem Brian Kjær som båltaler.

- Vi har trukket afgørelsen ud så længe som muligt i det - måske naive - håb, at faren stort set var drevet over, når vi nåede til midsommer. Men den voldsomme mængde af corona-smittede i nærområdet har gjort, at vi nu smider håndklædet i ringen og aflyser, forklarer formand Bjarne Krogh-Pedersen og fortsætter:

- Der er som bekendt fra myndighedernes side lagt et max-tal på 50 deltagere til arrangementer for på den måde at begrænse smitterisikoen. Det tal havde nok under normale omstændigheder passet meget godt her i vores lille forening, men jeg kan jo hver dag læse om aflyste Sankt Hans-arrangementer i byerne rundt om os, og så vokser muligheden for, at der kommer folk fra andre byer på besøg hos os for at se vort bål blive brændt af og for at høre vores båltaler.

Haldbjerg-Vangen Grundejerforening har allerede aftalt med Brian Kjær, at han bliver båltaler næste år.

Det var aftalt med børnene i Haldbjerg og Vangen, at de skulle samles på den store legeplads søndag formiddag for at lave heksen, der skulle sendes til Bloksbjerg tirsdag aften, men også dette arrangement er aflyst for i år.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...