Gå til hoved-indhold
112
19. juli 2021 - kl. 11.07

Hellerup-ugen fik en rolig opstart i weekenden

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Hellerup-ugen i Skagen fik en rolig opstart i weekenden. Det oplyser Emil Thomsen, faglig koordinator ved lokalpolitiet i Frederikshavn.

- Der sker selvfølgelig flere ting, når mange mennesker er samlet, men weekenden har kun budt på lidt gadeuorden og bødesager, siger Emil Thomsen til Kanal Frederikshavn.

Politiet har øget fokus på Skagen i denne uge, og det betyder blandt andet, at der er flere patruljer i byen end normalt, og det gælder hele døgnet.

De mange mennesker i Skagen i uge 29 forhindrede dog ikke indbrudstyve i at bryde ind i et sommerhus på Bøjlevej ved højlys dag.

Ifølge politiet blev hoveddøren brudt op søndag kl. 17.14. Der er stjålet seks stole af ukendt mærke, to PH-pendler og én PH-standerlampe.

Ved du noget om dette indbrud, må du meget gerne ringe til politiet på 1-1-4.

Søndag kl. 23.52 blev der også anholdt en narkobilist på Frederikshavnsvej i Skagen. Det var en 51-årig mand fra Jerup.

Weekenden bød desuden på en narkobilist i Frederikshavn. Lørdag kl. 01.10 blev en 32-årig mand fra Frederikshavn stoppet i Koldinggade, og han er nu sigtet for narkokørsel.

Natten mellem lørdag og søndag var der indbrud i et hus på Skagensvej i Elling. Alarmen blev aktiveret, da der blev knust en rude i en dør. Der blev ifølge politiets oplysninger ikke stjålet noget.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...