Gå til hoved-indhold
12 november. 2023

Hjælp børnebiblioteket i Frederikshavn med at pynte deres juletræ

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Børnebiblioteket i Frederikshavn har fået det fineste juletræ, men juletræet mangler pynt. Derfor skruer de op for julehyggen lørdag 18. november og håber, at mange juleglade familier vil hjælpe dem med at lave julepynt og udsmykke træet.

Julen er for mange forbundet med en masse hyggelige traditioner og juletræet med sin pynt, er én af dem. Børnebiblioteket i Frederikshavn glæder sig til jul, og i den anledning har de fået det fineste juletræ. Nu skal det pyntes, og de vil gerne have jeres hjælp.

Børnebiblioteket håber, at mange juleglade børn og deres forældre, bedsteforældre og venner vil hjælpe dem med at lave pynt og udsmykke juletræet lørdag 18. november.

- Sammen gør vi dette års juletræ til noget ganske særligt. Og hvem ved, måske I finder inspiration til juletræet hjemme i stuen, lyder det fra børnebiblioteket i Frederikshavn.

Juletræet står i børnebiblioteket hele december, hvor det forhåbentlig kan sprede juleglæde og hygge blandt de mange gæster.

Arrangementet begynder klokken 10.00 på Frederikshavn Bibliotek, og alle er velkomne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...