Gå til hoved-indhold
08. december 2024 - kl. 17.12

Hvad får en ellers velbegavet mand fra Strandby til at flytte til Aarhus?

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Bo Clausen er et velkendt navn på Strandby Havn, men pludselig forsvandt han ud af bybilledet. Mandag 9. december er han gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.

- Som Ib Grønbech engang finurligt sang: "Hvad får en ellers velbegavet dansker til at flytte til Sverige?" Det samme spørgsmål giver jeg videre med denne ændring: "Hvad får en ellers velbegavet mand fra Strandby til at flytte til Aarhus?", siger producer Gitte Hansen.

Det er et af de spørgsmål, hun stiller i programmet, hvor Bo Clausen er gæst. Han er søn af Martha og Kren og født og opvokset i Strandby.

Havnen i Strandby blev Bo Clausens legeplads - både som barn og senere i erhvervslivet.

- Vi skal i programmet blandt andet snakke Strandby Havn, Strandby Skole, fiskeri og fiskeeksport, fortæller Gitte Hansen.

Hans arbejde som fiskeeksportør i et firma, der har eksisteret i tre generationer, var også hans hobby, men han valgte alligevel at sælge firmaet i 2017.

Der har været mange succeshistorier og op- og nedture i Bo Clausens liv. Nogle af dem fortæller han om i mandagens udsendelse.

Mandagsmagasinet sendes på Radio FCMR 9. december kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Eller hør programmet som podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...