Gå til hoved-indhold
23. februar 2024 - kl. 00.02

Ingen togdrift mellem Frederikshavn og Skagen indtil fredag eftermiddag

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Indtil fredag kl. 14.00 kører der ingen tog mellem Skagen og Frederikshavn samt Frederikshavn og Hjørring. Det oplyser Nordjyske Jernbaner.

- Det bliver ikke en god dag for de rejsende i morgen formiddag.

Sådan siger direktøren for Nordjyske Jernbaner, Martin Sort Mikkelsen, der nu melder om fuld indstilling af alle afgange nord for Hjørring indtil fredag kl. 14.00.

Det skyldes, at DMI nu har opgraderet varslet for fredag til storm med vindstød af orkanstyrke. Derfor har Banedanmark valgt at udelukke al udkørsel i det nordlige Vendsyssel.

Det drejer sig om strækningerne:
Hjørring - Frederikshavn
Frederikshavn - Skagen
Hjørring - Hirtshals

- Vi prøver at få fat i nogle togbusser, men spørgsmålet er, om vi kan nå det, udtaler Martin Sort Mikkelsen til TV2 Nord.

Også syd for Hjørring vil togdriften være påvirket, da togdriften reduceres til én afgang i timen, ligeledes frem til klokken 14.

Nordjyske Jernbaner opfordrer alle rejsende til at holde øje med Rejseplanen og følge med på stationerne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...