Gå til hoved-indhold
10. juni 2025 - kl. 13.06

Keramikhus Frederikshavn indgår sponsoraftale med OK

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Keramikhus Frederikshavn på Barfredsvej, hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra.

Keramikhus Frederikshavn har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Aftalen skal bidrage til at skabe endnu bedre rammer for kursisterne.

Det nye samarbejde glæder Iben Marlene Andersen Lyth, der er kasserer i foreningen.

- Støtten fra OK skal bruges til indkøb af værktøj, redskaber og materialer. Medlemmernes kontingent går til at betale driften, og alt derudover skal være med til at gøre det sjovt for kursisterne at komme i huset, siger Iben Marlene Andersen Lyth.

Keramikhus Frederikshavn er et arbejdende værksted drevet af frivillige kræfter, hvor foreningens 60 medlemmer har adgang til lokalerne og mulighed for at lave keramik. Der er ikke faste undervisningshold. Medlemmerne er selvlærte og arbejder på egen hånd med deres projekter efter en grundig introduktion til værkstedet og dets faciliteter.

Har du lyst til at støtte Keramikhus Frederikshavn, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.

Du støtter kvit og frit din lokale forening med fem øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med en øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...