Gå til hoved-indhold
15. september 2020 - kl. 15.09

Klubber i Frederikshavn og Sæby vil samarbejde

  • 1 af 9
    FOTO: Privat
  • 2 af 9
    FOTO: Privat
  • 3 af 9
    FOTO: Privat
  • 4 af 9
    FOTO: Privat
  • 5 af 9
    FOTO: Privat
  • 6 af 9
    FOTO: Privat
  • 7 af 9
    FOTO: Privat
  • 8 af 9
    FOTO: Privat
  • 9 af 9
    Se flere fotos fra mandagens tur under artiklen.
Af: Kanal Frederikshavn

Mandag havde Frederikshavn Havkajakklub aftalt med Sæby Ro- og Kajakklub, at de skulle "ro mod hinanden" og mødes ude ved Transportcentret i Vangen.

Her er der stort set lige stor afstand for både den ene og den anden klub. Baggrunden var den, at de to klubber gerne vil samarbejde og lave arrangementer sammen – sådan som venskabsklubber gør.

- Vi havde aftalt, at begge klubber havde afgang kl. 18.00 fra vores respektive klublokaler, og at vi skulle mødes midtvejs ude ved Transportcentret, hvor vi skulle være cirka kl. 19.00. Så var der tid til en halv times hygge, spisning og snak på tværs af klubber og medlemmer og afgang hjem igen cirka kl. 19.30 – og denne gang med lys på kajakkerne, fortæller formand Hans Chr. Højslet, Frederikshavn Havkajakklub, og han fortsætter:

- Da vi roede forbi Bangsbo, oplevede vi, at der blev råbt inde fra husene, "at det så godt ud", og derudover kunne vi se flere af bangsboerne stå i vinduerne og kigge ud på alle de roere, der kom forbi med lys på.

Hjemme i klubben igen var der tid til tredje halvleg med en kop kaffe og en øl og snak om aftenens tur.

- Det bliver ikke sidste gang, vi ror den tur med Sæby, og vi vil stille og roligt udvikle samarbejdet med dem, oplyser formanden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...