Gå til hoved-indhold
112
19. september 2024 - kl. 13.09

Knallertkørsel i gågaden i Frederikshavn med promille på 1,42

  • 1 af 1
    Manden havde en promille på 1,42. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Af: Michael Frederiksen

En mand blev anholdt og sigtet for at køre spirituskørsel tirsdag aften. Politiet standsede ham, da han kom kørende på sin lille knallert i Kirkegade.

Der var ikke lys på knallerten, og han havde også kørt igennem gågaden.

Patruljen, der standsede manden, kunne lugte, at manden havde drukket alkohol. Derfor foretog de en udåndingstest på ham, som viste, at han havde en promille på over 0,5. Faktisk var den 1,42.

Med en promille på 1,21 - 2,0 bliver din opmærksomhed meget svækket. Du er træt og er dårlig til at holde balancen og bevæge dig sikkert. Du husker dårligt og føler dig bedøvet.

Hvad er straffen?

  • 2 års ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert
  • Bøde 2.000 kroner 2 års prøvetid
  • Hvis du er under 18 år, bliver din ret til at tage kørekort til bil udskudt med et halvt år. Konfiskation af knallert ved gentagelse.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...