Gå til hoved-indhold
07. september 2016 - kl. 10.09

Legekæden i Fr.havn smækker med døren

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Christian Vejby: - De har en masse søde folk ansat med nogle flotte titler, der kan en masse ting, men sommetider har svært ved at bevise det.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn er én af 14 butikker, som fra nytår forlader samarbejdet i Legekæden. 

Ifølge flere butiksejere, Børsen har talt med, skyldes mange af udmeldelserne manglende lydhørhed fra ejeren, Indeks Retail.

- De har en masse søde folk ansat med nogle flotte titler, der kan en masse ting, men sommetider har svært ved at bevise det, mener Christian Vejby, der trækker sine to butikker i Frederikshavn og Aalborg ud af Legekæden.

Hver tredje butik i Legekæden trækker sig fra kædesamarbejdet. Dermed er kæden smadret, mener detailhandelsekspert

Legekæden har siden 2013 været en del af Indeks Retail, som også ejer Bog & Idé. Christian Vejby er dog alt andet end imponeret af den service, han har modtaget fra Indeks Retail.

- Der er noget mere tempo i en legetøjsbutik end hos en boghandler, og de er aldrig blevet gode legetøjshandlere, siger han til Børsen.

Indeks Retails direktør, Marianne Lyngby Pedersen, forstår ikke utilfredsheden, der har ført til de mange udmeldelser.

- De får en bedre bruttoavance, end de har haft i mange år. Det kan vi bevise, og alligevel melder de sig ud. Det har jeg svært ved at forstå, siger hun.

Ifølge Børsen vil de største af de butikker, som nu forlader Legekæden, etablere en ny kæde, der præstenteres i løbet af få uger.

Og mens der er uro i organisationen, flytter Legekæden i Frederikshavn snart ind i nye og større lokaler i Møllecentret. 22. september åbner Christian Vejby babyforretningen Kære Børn og Legekæden under samme tag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...