Gå til hoved-indhold
29. juli 2023 - kl. 00.07

Lørdag: SUP Festival gæster Strandby Havn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Strandby er igen klar til at hygge på havnen. Denne gang er der SUP Festival, der er et samarbejde langs østkysten med flere havne som arrangører. 

Det er gratis at prøvem og hvis man ikke er så meget for at prøve at stå på SUP i vandet, er der rig mulighed for at nyde noget lækkert musik og nyde stemningen fra kajkanten.

- Vi disker også op med vores Grill Tallerken, som vi har haft stor succes med under Sjov på Strandby Havn, udtaler arrangør Peter Stokbro, Strandby Fællesvirke.

Arrangementet er gratis, og arrangørerne håber, at folk har tid og lyst til at komme ned og få en kold øl/vand eller noget lækkert mad.

SUP Festival i Strandby
Kl. 11-12: Instruktion til SUP. Der er stillet en masse SUP til rådighed, som man kan låne gratis.
Fra klokken 12: HYGGE på Strandby Havn. Der tændes for grillerne og serveres lækker mad fra blandt andet Slagter Munch i Skagen.
Kl. 12-15: Skandinavisk musik på kajen med norske Morten Nordheim og svenske Tina Gillberg, begge bosat i Frederikshavn.
Kl. 12-15: Fri leg. SUP i Strandby Havn

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...