Gå til hoved-indhold
06. september 2021 - kl. 09.09

Lotto: Er det dig, der har vundet 1.000.060 kroner?

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

En heldig Lotto-spiller i Frederikshavn Kommune vandt lørdag aften 1.000.060 kroner.

Lotto-spilleren har et PLUS-abonnement. Udover milliongarantien havde vedkommende også fire rigtige tal på en af rækkerne, og dermed venter en udbetaling på 1.000.060 kr.

Lørdagens Lotto-trækning bød på tre nye millionærer - på trods af, at førstepræmiepuljen ikke blev udløst.

Aftenens første heldige vinder var en københavner, der spillede med fra danskespil.dk. Her blev der, udover Lotto, også spillet med i det populære tillægsspil Joker.

Den ekstra 10’er viste sig at være godt lagt ud, for den udløste nemlig hele 2.000.000 skattefri kroner.

Men festen stoppede ikke her. Vanen tro skulle der selvfølgelig også findes to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver lørdag bliver trukket lod om 2 x 1 million kroner blandt alle spillede rækker.

Ud over den heldige spiller i Frederikshavn Kommune er der en million kroner på vej til en spiller, der afsluttede indkøbsturen hos Kvickly i Helsinge med en Lotto-kupon, som udløste aftenens tredje skattefrie milliongevinst.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne endnu.

Da førstepræmien ikke blev udløst, stiger puljen nu til 13 millioner kroner, der spilles om på næste lørdag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...