Gå til hoved-indhold
05. juni 2025 - kl. 11.06

Nyt liv hos Jacks Spisehus i Ålbæk: Klar til sommerens gæster

  • 1 af 2
    Jacks Spisehus ligger på Skagensvej 66 i Ålbæk og har åbent hver dag fra kl. 12.00 til 21.00 hele sommeren.
  • 2 af 2
    Restauranten er renoveret med nye lofter, møbler og indretning.
Af: Peter Marquard

Efter en lang og arbejdsom vinter står Jacks Spisehus i Ålbæk nu klar til at tage imod både lokale og sommerens mange besøgende i helt nye rammer. Restauranten, der er kendt for sine store portioner, velsmagende steaks og ikke mindst de saftige burgere, har fået en omfattende renovering.

- Vi har brugt hele vinteren på at renovere vores store del af restauranten med nye lofter, møbler og indretning. Det har givet et kæmpe løft til huset. Restauranten ligger i en ældre bygning, som rummer mange historier, og nu har vi givet den nyt liv uden at miste charmen, fortæller køkkenchef Jack "Steakhouse", som han kaldes i folkemunde.

Den nyrenoverede restaurant åbner dørene for sommersæsonen og lover en menu med noget for enhver smag. På menukortet finder man blandt andet:

• Møre og saftige steaks
• Jacks berømte burgere
• Friske og sunde salater
• Lækre pasta-retter
• Og et udvalg af vine til enhver smag

Alt på menuen kan desuden bestilles som take away, så man kan nyde maden hjemme eller på farten.

Jacks Spisehus ligger på Skagensvej 66 i Ålbæk og har åbent hver dag fra kl. 12.00 til 21.00 hele sommeren.

- Jeg og resten af teamet glæder sig til at byde gæsterne velkommen i de nye omgivelser og skabe mange hyggelige stunder hen over sæsonen, siger Jack "Steakhouse".

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...