Gå til hoved-indhold
30. september 2022 - kl. 22.09

Pressechef: Midlertidig lukning af Burger King

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Burger King i Frederikshavn lukkede i dag, men der er godt nyt til frederikshavnere og andre, som sætter pris på en flammegrillet Whopper.

- På nuværende tidspunkt kan vi kun sige, at der er tale om en midlertidig lukning af restauranten i Frederikshavn, mens vi ser på ejerstrukturen, oplyser presseansvarlig Marcus Voldum, King Food Scandinavia, til Kanal Frederikshavn.

Morten P. Madsen indgik i sommeren 2018 en 20-årig franchiseaftale med Burger King. I går smed han dog håndklædet i ringen og lukkede restauranten i den nordlige ende af Danmarksgade.

Han bekræftede lukningen, men henviste til Burger Kings presseafdeling for yderligere oplysninger.

Kanal Frederikshavn stillede disse fire spørgsmål til presseafdelingen:

  • Hvad sker der nu med Burger King i Frederikshavn?
  • Kommer der en anden franchisetager?
  • Hvor ofte lukker Burger King en restaurant i Danmark?
  • Morten P. Madsen havde en 20-årig aftale. Hvad sker der med den/Morten?

Det er dog spørgsmål, som Burger King ikke ønsker at besvare. Kæden vil kun fortælle, at der er tale om en midlertidig lukning i Frederikshavn, hvor Burger King i juli 2018 rykkede ind i en helt ny bygning på to etager.

Nyheden tidligere i dag udløste mange reaktioner på Kanal Frederikshavns Facebook:

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fposts%2Fpfbid0Xc8DA41y4gZTrxP5poVjtdkGHEjHp3QrCcdaTTmgrMNHFJJgnp1NbeXxjAC9hDxtl&amp;show_text=true&amp;width=500" width="500" height="520" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowfullscreen="true" allow="autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...