Som patient støtter jeg fysioterapeuterne – men vi lider under konflikten

Jeg er patient hos Benefit Nord i Frederikshavn og én af de mange, der lige nu står midt i en opslidende venteposition på grund af den igangværende strejke. Det gør ondt – ikke bare i kroppen, men også i tilliden til systemet. Alligevel vil jeg gerne sige det klart: Jeg bakker op om fysioterapeuternes kamp for en fair overenskomst.

De mennesker, der behandler os, har længe arbejdet under vilkår, som ikke matcher det ansvar og den faglighed, de hver dag leverer. Fysioterapeuterne er ikke luksuspersonale – de er en livline for os, der lever med smerter, genoptræner efter skader eller forsøger at vende tilbage til en værdig hverdag. Når de går i strejke, er det ikke for sjov – det er, fordi de i årevis er blevet mødt med modstand, og nu siger fra.

Men selvom jeg forstår og støtter deres kamp, kan jeg ikke benægte de konsekvenser, strejken har for os patienter. Behandlingen er sat på pause – uden et klart svar på hvornår (eller om) den genoptages. Jeg mærker det i kroppen hver dag: Smerterne tager til, bevægeligheden falder, og frygten vokser. For nogle af os handler det om genoptræning og kunne vende tilbage til arbejdet samt at kunne være noget for vores familie. Når det hele sættes i stå, bliver det et spørgsmål om at klare sig igennem – uden hjælp.

Det værste er følelsen af at blive glemt. Der tales meget om forhandlinger, rettigheder og økonomi – men ikke meget om os, der står i midten. Vi bliver sendt videre til andre behandlingssteder, men uden forudgående relation eller forståelse for vores forløb. Det føles tvungent, rodet og utrygt.

Så mit opråb er todelt: Jeg appellerer til arbejdsgiverne – vis ansvar og kom fysioterapeuterne i møde. De fortjener ordentlige vilkår for det uundværlige arbejde, de udfører. Og jeg appellerer til beslutningstagere og sundhedssystem: Find en måde, hvor vi patienter ikke bliver dem, der betaler prisen for en konflikt, vi ikke har nogen stemme i.

Vi har brug for vores behandlere. Vi har brug for ro og tryghed. Og vi har brug for et sundhedssystem, der anerkender både fagpersoners og patienters værd.