Rasmus M. Høgenhaug fra Bratten er ivrig amatørfotograf
I Frederikshavn findes der en del amatørfotografer, der elsker at finde flotte motiver, som de gerne deler med os andre på sociale medier. Rasmus M. Høgenhaug er én af dem.
Rasmus M. Høgenhaug er inspektør for Skoleskibet DANMARK og arbejder med administrationen af skibet. Han er ansat hos MARTEC.
- Jeg har en baggrund som uddannet skibsfører og maskinmester i Mærsk og har sejlet der efterfølgende, fortæller Rasmus M. Høgenhaug.
Med den baggrund er det naturligt, at han har et godt øje til det maritime. Det kan blandt andet se på de fotos, som er tilknyttet denne artikel.
- Jeg har altid haft foto som en hobby. Det er meget natur og nordjyske områder, fortæller Rasmus M. Høgenhaug.
Vil du se flere af hans billeder, kan du følge ham på Instgram.
Rasmus M. Høgenhaug bor ved Bratten, hvor han taget mange billeder.
Det er som oftest et Canon EOS, 600d, han har i hånden, når han fotograferer.
- Jeg er selvlært i forhold til foto, og jeg tager ikke billeder for at sælge dem, siger Rasmus M. Høgenhaug, der kan tæffes på denne mail.
I weekenden fotograferede han til et ridestævne i Lerbæk Rideklub.








































