Gå til hoved-indhold
112
22. februar 2023 - kl. 09.02

Russisk mand mistænkes for indbrud i Stenhøj

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

OPDATERET: En 38-årig russisk mand med bopæl i Tyskland er i dag efter et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring blevet varetægtsfængslet i fire år. Han er sigtet for et indbrud i går i Stenhøj.

Tirsdag kl. 6.31 kontaktede en kvinde politiet og fortalte, at hun havde overrasket en indbrudstyv, mens han var i gang med at bryde ind i hendes hus på Rålundvej i Stenhøj.

Kvinden hørte larm i huset. Da hun gik hen mod det sted, hvor larmen kom fra, var en mand på vej ind igennem et vindue, hvor ruden var smadret. Kvinden lyste på manden med sin mobiltelefon og råbte ham an, men han løb fra stedet.

Politiet sendte en patrulje til Stenhøj, som dog ikke kunde finde gerningsmanden.

Senere tirsdag morgen ringede en anden borger fra Stenhøj til politiet og sagde, at han havde kontakt med en mistænkelig mand.

Politiet sendte igen en patrulje af sted, og denne gang lykkedes det at anholde manden, som politiet mener står bag det nævnte indbrud på Rålundvej.

Der er altså tale om en 38-årig mand fra Rusland, som i formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...