Gå til hoved-indhold
30. november 2023 - kl. 00.11

Sælger kæmpe grund på Hjørringvej for 5,6 millioner kroner

  • 1 af 1
    Det er området markeret med grønt, som er solgt. Knivholt Hovedgaard ligger på den anden side af Hjørringvej.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune sælger en erhvervsgrund på hele 160.000 kvadratmeter for 5,6 millioner kroner. Det vedtog byrådet på den lukkede del af byrådsmødet i aftes. Køberen forbliver indtil videre en hemmelighed.

Der er tale om en grund på Hjørringvej i Frederikshavn.

Som det fremgår af kortet, drejer det sig om grunden ved siden af den tidligere MARTIN-fabrik, hvor Lighthouse Business Park nu ligger, og hele vejen op til Flade Kirkevej.

Det vil sige, at vi taler om en grund, som ligger med Knivholt Hovedgaard som genbo.

- Det er dejligt, at vi har en køber af et stort område med et spændende projekt i vores kommune, konstaterer borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne blev præsenteret for en skitsetegning på byrådsmødet, men denne må endnu ikke offentliggøres.

Der var kun én køber til den store grund. Mindsteprisen lød på 35 kroner pr. kvadratmeter, og køber bød netop 35 kroner.

Salget betyder, at DCH Frederikshavn mister sit træningsområde. Ifølge borgmesteren er Frederikshavn Kommune i dialog med hundeklubben.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...