Gå til hoved-indhold
06. september 2022 - kl. 14.09

Salling Outlet lukker efter kun fem måneder

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Bare fem måneder efter, at Salling Outlet åbnede i Frederikshavn, har Salling valgt at lukke butikken på hjørnet af T.H. Bergs Gade og Danmarksgade ved Stentorvet i gågaden.

- Vi har været glade for at være i Frederikshavn, men vi har aldrig lagt skjul på, at det var lidt af et sats for os at etablere en outlet-butik i en større by, da vores andre butikker ligger i turistbyer, siger Anja Kibsgaard, salgs- og driftsdirektør i Salling Aarhus og Aalborg.

Hun oplyser, at butikken i Frederikshavn er gået fint og som forventet.

- Men vi ser ikke et potentiale i at holde åbent hele året, og vi har valgt at fokusere kræfterne på vores outlet-butikker i Skagen og Ebeltoft, som har haft en fantastisk sommersæson, oplyser Anja Kibsgaard.

Salling Outlet i Frederikshavn havde sidste åbningsdag i lørdags.

- Det var nogle uger før planlagt, men vi har haft svært ved at skaffe bemanding til butikken, forklarer Anja Kibsgaard.

Salling Outlet i Frederikshavn solgte tøj, der var nedsat med mellem 30 og 70 procent, til damer og herrer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...