Gå til hoved-indhold
25. juli 2023 - kl. 11.07

Silent Fit: Alle dansere får headset på og giver den en ekstra skalle

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

De frivillige i Sportscenter Nord fik en fest takket været støtte fra DIF & DGI Foreningspulje. Ifølge daglig leder Susanne Christiansen var det særdeles velfortjent.

- Vores center består af frivillige. Alle receptionister og instruktører er her, fordi de brænder for det. Og det kan man mærke helt ned i maven. Det er fantastisk, at der stadig er sådan nogle ildsjæle. De bruger deres fritid væk fra familie på noget, de brænder for.
Det skal vi værdsætte, mener Susanne Christiansen.

Når en instruktør går i gang med at undervise, giver hun andre en oplevelse.

- Hos os er det vigtigste ikke at have de bedste fagligt dygtige instruktør, men at have netop de instruktører, som giver vores medlemmer den fedeste oplevelse. For nylig var det vores danseinstruktører, som fortjente en oplevelse. Og det må man sige, de fik. Jeg var med på sidelinjen og hold nu op, de havde en fest, siger Susanne Christiansen.

Sportscenter Nord har af DIF & DGI Foreningspulje fået sponsoreret udstyr til Silent Fit. Naja Klærke Lindberg fra N´Mowe, som besøgte Sportscenter Nord, har været med til at udvikle udstyret.

- Det var en idé, hun fik under corona, hvor der ikke kunne danses sammen i holdsalen. Alle får headset på, hvor man hører musik og instruktør. Lydkvaliteten er i top. Det giver bare en hel speciel oplevelse. Danserne gav den bare lige en ekstra skalle og løsnede faktisk mere op, fortæller Susanne Christiansen og fortsætter:

- Vi fandt et ord for oplevelsen. Uperfekt fed dans. Masser af energi, masser af grin, masser af sved, om du brugte højre eller venstre arm, gik den ene eller anden vej, var fuldstændigt lige meget. Alle havde bare en fest. Alle kan være med. Det kan danses alle steder, og det kommer vi til.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...