Skagen/Frederikshavn vinder sikkert på hjemmebane over Kolding
Det kører som smør i olie for Skagen/Frederikshavn i Elitedivisionen i padel for herrer. Fredag aften vandt Skagen/Frederikshavn med 4-2 på hjemmebane i Skagen Padelcenter over KIF Padel Club fra Kolding.
Alle seks kampe blev afgjort i to sæt, og der var ikke den store spænding i nogle af kampene. Skagen/Frederikshavns mindste sejr lød på 6/3, 6/2 til til svenskerne Pablo Figueroa og Johan Fors.
Aftenens sidste kamp var den tætteste. Her tabte hjemmeholdets Sofus Brønnum og Casper Kjeld med 2/6, 5/7.
Ud over de fire nævnte spillere bestod Skagen/Frederikshavns hold fredag aften af Gustav Eriksson, Malthe Nielsen og Zvonimir Durkinjak.
- Der var aldrig tvivl om udfaldet. Det er en fornøjelse at se, hvordan vores spillere går på banen med ild i øjnene. De viser den helt rigtige indstilling, som kan bære os langt i denne sæson, vurderer Allan Kolbro Nielsen, medejer af Skagen Padelcenter og Padel 99 i Frederikshavn, som er fælles om elitedivisionsholdet.
Skagen/Frederikshavns næste kamp er lørdag 18. oktober i Taastrup mod Racket Club Legends. Næste hjemmekamp er topkampen lørdag 1. november mod Racket Club Elite. Dette opgør spilles i Padel 99.