Gå til hoved-indhold
31. juli 2025 - kl. 09.07

Skagen Lystbådehavn og Sæby Havn er nu certificeret som "Sikker Havn"

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

To af Frederikshavn Kommunes mest besøgte havne, Skagen Lystbådehavn og Sæby Havn, har nu opnået certificeringen "Sikker Havn".

Det er en anerkendelse af, at havnene har gennemført en række tiltag for at øge sikkerheden for både sejlere og besøgende og understreger således, at sikkerhed er en topprioritet for Skagen Lystbådehavn og Sæby Havn.

På begge havne er der på alle broer og moler opsat redningskranse, stiger og redningshager. Derudover er der monteret reflekser, som gør det lettere at orientere sig – også i mørke.

Tiltagene er med til at forebygge drukneulykker og sikre tryghed for alle, der færdes på havnene.

Dermed opfylder havnene kravene til at blive certificeret som "Sikker Havn".

Certificeringen gælder i tre år, og bag certificeringen står Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).

Du kan finde flere informationer om projekt "Sikker Havn" på havneguide.dk, hvor du også kan se filmen "Kan du bruge havnens redningsudstyr?"

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...