Gå til hoved-indhold
07 august. 2022

Søren Frederiksen-penge brugt på fest med Brizze

  • 1 af 9
    FOTO: FfI Fodbold
  • 2 af 9
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 9
    FOTO: FfI Fodbold
  • 4 af 9
    FOTO: FfI Fodbold
  • 5 af 9
    FOTO: FfI Fodbold
  • 6 af 9
    FOTO: FfI Fodbold
  • 7 af 9
    FOTO: FfI Fodbold
  • 8 af 9
    FOTO: FfI Fodbold
  • 9 af 9
    Brizze var lørdagens hovedperson på Empire Stadium.
Af: Kanal Frederikshavn

Lørdag var der masser af liv på Empire Stadium på Rimmens Alle i Frederikshavn. Ungdomsudvalget i FfI Fodbold havde inviteret til fodboldfest, og en af gæsterne var den kendte YouTuber Brizze, som sammen med to af sine venner gav 116 af FfI’s ungdomsspillere den perfekte afslutning på en dejlig sommerferie.

Brizze-arrangementet kom i stand, efter den tidligere FfI-spiller og topscorer i Superligaen Søren Frederiksen sidste år donerede de 25.000 kroner, som han modtog i forbindelse med overrækkelsen af Årets Guld Harald, til FfI's ungdomsafdeling.

Arrangementet fulgte i kølvandet på afviklingen af DBU's Fodboldskole, som FfI altid afvikler den sidste uge i skolernes sommerferien.

91 børn var tilmeldt, og der blev leget, svedt, grinet og trænet igennem hele ugen.

- Fodboldskolen er kun en af mange spændende aktiviteter, der foregår på Fodboldvej for både drenge og piger, og vi skal mange år tilbage for at finde en fodboldsæson med så mange fodboldspillere, som FfI Fodbold kan fremvise på medlemslisten i 2022, siger formand Anders Brandt Sørensen.

Hvis man omregner antal spillere pr. årgang til 11 mands hold, kan FfI i 2022 være stolte af, at der stort set kan stilles med to 11 mandshold eller flere i alle årgange fra U14 og ned på drengesiden, og på pigesiden har FfI aldrig haft så mange spillere, som tilfældet er i 2022. Dertil kan man så ligge de to 11 mandshold man har i både U16- og U19-drenge.

Fra mandag er der igen liv på Fodboldvej, hvor efterårssæsonen skydes i gang med træning på alle årgange. Alle er velkomne til at kigge forbi Fodboldvej, og ønsker man mere info omkring træningstider på de enkelte årgange, henvises der til www.ffifodbold.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...