Sommercamp afsluttes med åbent hus på søndag i Iscenter Nord
Skøjte & Sports forening Nord afslutter denne uges sommercamp i Iscenter Nord i Frederikshavn med åbent hus på søndag. Sæsonen byder på en spændende nyhed, hvor en erfaren balletdanser er træner.
I modsætning til sommercampen i uge 28, som mere eller mindre bød på is fra morgen til aften, er der i uge 31 gjort plads til flere forskellige sociale arrangementer kombineret med træningen på isen.
Caroline H. J. Klinge og Elias Sørensen er nogle af de unge mennesker, som næsten ikke kunnet få is nok denne sommer og har deltaget i begge camps. Haylie Larsen har glædet sig til at kunne snøre sine skøjter igen og være på camp i uge 31.
Alle tre har det tilfælles, at de elsker at skøjte i Skøjte & Sports forening Nord, og at de glæder sig til sæsonstart i uge 34.
Denne uges camp rundes af med åbent hus søndag 4. august kl. 12.00, hvor foreningen inviterer alle - ung, ældre, gammel, ny, erfaren - indenfor i kulden til at prøve og skøjte med blandt andre Caroline, Elias og Haylie.
Som noget nyt i år starter Skøjte & Sports forening Nord et hold op, som hedder: Ballet og Is. Her vil der være en erfaren balletdanser som træner, og nogle af øvelserne skal så prøves at overføres til isen.
- Vi glæder os at se jer . Det findes skøjter at låne, så kom i god tid, så vi kan finde skøjter til dig, opfordrer formand Rebekka Holm.