Gå til hoved-indhold
28. juni 2011 - kl. 12.06

Sommerens langsomste togtur til Skagen

  • 1 af 2
    FOTO: Stener Glamann
  • 2 af 2
    Er dette togskinner eller enestående natur?
Af: Stener Glamann

Frederikshavn Kommune og Nordjyske Jernbaner byder på sommerens langsomste togtur mellem Frederikshavn og Skagen.

Det foregår onsdag den 6. juli og varer tre timer. Her fortæller naturvejleder Bo Storm om den fine natur, som man normalt knap nok lægger mærke til som passager hos Nordjyske Jernbaner.
Toget kører langsomt og holder pauser undervejs, mens Bo Storm fortæller og viser naturen frem. Ved ankomst til Skagen fortæller en turistguide om Skagen by og dens historie. Turen er særligt egnet for kørestolsbrugere og folk med begrænset førlighed.
I Skagen kan man vælge at tage ordinært tog tilbage til Frederikshavn
eller reservere en plads i særtoget tilbage igen.
Det langsomme naturtog kører fra Frederikshavn kl. 9.55 og fra Skagen kl. 13.15. Turen koster 100 kr. og bestilles på kommunens hjemmeside senest på mandag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...