Gå til hoved-indhold
30. januar 2023 - kl. 13.01

Sten Uggerhøj lukkede publikum ind bag facaden

  • 1 af 9
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 9
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 9
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 9
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 9
    FOTO: Privat
  • 6 af 9
    FOTO: Privat
  • 7 af 9
    FOTO: Privat
  • 8 af 9
    FOTO: Privat
  • 9 af 9
    Se flere fotos under artiklen.
Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavn Teaterforening inviterede mandag morgen igen på morgenkaffe med en lokal ildsjæl. Denne gang var det direktør Sten Uggerhøj, der lukkede publikum ind bag facaden.

- Sten Uggerhøj lukkede os ind i en sfære, han normalt ikke lukker op for offentligt, nemlig den private Sten Uggerhøj. Vi mødte en mand, der stolt fortalte om sin familie, sin kone Marianne og de to børn. Det var så dejligt at mærke hans glæde og stolthed, siger formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Sten Uggerhøj er vokset op i Bangsbostrand, tæt på skov og strand og ikke mindst isstadion, der har været hans fristed. Han voksede op i et meget politisk hjem, men også et hjem, hvor der var krav om, at man skulle bestille noget. Og det har Sten Uggerhøj gjort i hele sit liv.

"Uggerhøj er med dig hele vejen", er meget mere end et slogan for Sten Uggerhøj. Det er hans drive i bilvirksomheden i dag, som han styrer sammen med 300 medarbejdere.

Åbenhed, ærlighed, flid og ansvarlighed er firmaets værdier.

Mennesker og det de står for, er vigtigt. Det er ikke kun kunder, men et møde med mennesker, der skal have en ny bil eller andet, der vil Uggerhøj, nemlig være med den enkelte hele vejen, så det ikke kun opleves som service, men rent faktisk er det.

- Mennesker og samspillet med dem betyder rigtig meget for mig, udtalte Sten Uggerhøj, og den uforpligtende snak med kunder og ansatte er guld værd i dagligdagen.

Der var gæster fra Silkeborg, Aarhus og nærområdet, men ens for alle var, at de virkelig fik noget med hjem, og mange blev rørte over den ærlighed, som dagens hovedperson lagde for dagen.

Borgmester Birgit S. Hansen er næste ildsjæl til morgenkaffe med Frederikshavn Teaterforening. Det er 3. april 2023. Køb din billet her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...