Merforbrug på 11 millioner i Center for Familie: Partier i kødet på hinanden

For en måned siden lød det, at Center for Familie i Frederikshavn Kommune forventes at mangle 4,2 millioner i 2026. 

Nu er det tal oppe på 11 millioner. 

Det fremgår af en dagsorden fra et møde i udvalget for Børn, Unge og Familie. 

Det er formand Jan Bjeldbak fra Venstre "brandærgerlig over". 

- Jeg tror, vi alle havde et håb om, at med de ekstra penge, der blev tilført sidste år - først 15 millioner og så 30 millioner - så var der ved at være hold på tingene. Der var også nogle ændringer i gang, og det er der fortsat i forhold til arbejdsgange og organisering. Så jeg troede, vi var ved at være der, hvor kurven knækkede. Der er noget, der tyder på, vi ikke er helt ude over problemerne, siger han. 

Han understreger dog, at det "kun" er en fremskrivning - og at der kommer en ny i juni, baseret på nye regnemodeller, der formentlig er bedre. 

Også SF's Søren Frederiksen er ked af, at tallet nu er 11 millioner. 

- Det kan jo kun være frustrerende. For os, der gerne vil sikre en god struktur på vores klubber og skoler, så kan det jo være megafrustrerende. 

Ifølge dagsordenen er centeret nu i gang med at kortlægge, hvad der er årsagen til det stigende merforbrug, der altså er baseret på en matematisk fremskrivning. 

Vil tage pengene fra kassen 

Men i udvalgets medlemmer er der uenighed om, hvordan pengene skal findes. 

Til mandagens møde i udvalget stillede Socialdemokratiet og SF's medlemmer et forslag om, at pengene ikke skal dækkes af Center for Skole og Fritid og Center for Dagtilbud og Børnesundhed.

- De her penge er vi nødt til at tage fra kassen. Hvis du ser på seneste regnskab, har vi et ikke-forventet overskud på over 50 millioner sidste år, så de ligger der jo. Det er penge, der ikke er øremærket til noget. Så der må jo være penge, lyder det fra Socialdemokratiets Anders Brandt Sørensen.

Også hos SF ønsker de, at pengene skal findes i kassen. 

- Vi har et ønske om at hjælpe familien på fode igen. Men det kommer vi ikke til at gøre ved at malke de øvrige områder. Så tror jeg bare, at det bliver den onde spiral, siger Søren Frederiksen fra SF, der også er medlem af udvalget for Børn, Unge og Familier. 

- Man kan sige, at der er skåret så langt ind til benet hos skolerne, at nu er der ikke mere kød på det ben der. Hvis du skal drive skoler på en kvalitetsbevidst og kvalitetsfaglig måde og for de børn, der har det svært, så skal der være noget på tapetet til allesammen, og de har skåret ind.

Det vil nemlig kun være hos skolerne, at man kan finde pengene, lyder det fra Anders Brandt Sørensen. 

- Der kan ikke rigtig spares på ansatte i vores dagtilbud på grund af minimumsnormeringer, og det betyder 11 millioner fra skoleområdet. Det er fuldstændig urimeligt. 

Og det er mange penge i skolebudgettet, lyder det. 

- Når man kigger på skoleområdet under ét, så bliver der brugt 470 millioner. Meget af det går til specialområdet og andre områder. Til sidst er der måske kun 230 millioner tilbage til almen-området. At tage 11 millioner ud af det - i et skolevæsen, der i forvejen har det lidt svært med at få ender til at hænge sammen - det er helt urimeligt, siger han. 

Anders Brandt mener nemlig ikke, kommunen kan være bekendt at tage pengene fra skoleområdet. 

- Jeg synes ikke, det er rimeligt. Jeg forstår ikke, vi er uenige om det. Derfor kom det også bag på mig, at der ikke var absolut flertal for at skubbe det over i kassen, siger han. 

- Kom ind til bordet, siger V

Venstre stemte imod forslaget fra SF og Socialdemokratiet. 

Udvalgsformand Jan Bjeldbak mener dog, at de to partier "går over åen efter vand". 

- Sidste år i forbindelse med budgetforhandlingerne vedtog vi, at et merforbrug på Center for Familie ikke nødvendigvis skulle hentes inden for udvalgets rammer. Det blev man enige om ikke var hensigtsmæssigt. Det havde man jo set år efter år; at pengene skulle findes inden for udvalget. Derfor synes jeg, man går over åen efter vand, hvis man nu én gang til vil vedtage det samme eller næsten det samme, lyder det fra Jan Bjeldbak. 

Og så undrer han sig over Socialdemokratiet og SF's ageren i forhold til økonomi. Ifølge Jan Bjeldbak har de to partier i øvrige udvalg nemlig vedtaget, at de ikke vil kigge på besparelser før til efterår. 

- Men de vil gerne sidde her på et meget lille og isoleret område og gøre et eller andet. Jeg synes, de skal komme hen til bordet, hvor vi andre sidder og taler om tingene. Det gør vi ude i udvalgene og også ellers, fordi toget kører nu. 

Ifølge Jan Bjeldbak er der dog bred enighed i byrådet om, at besparelser ikke må ramme skoler. 

Hvorfor stemte I så ikke for Socialdemokratiet og SF’s forslag om ikke at tage pengene derfra?

- Det er, fordi tingene hænger sammen. Der er skåret så langt ind, at vi bliver nødt til at finde løsninger, hvor vi sikrer, at der er kvalitet til vores børn og unge. Det er ikke klaret ved at knipse en enkelt gang på et udvalgsmøde. Vi skal se på det i en helhed og på tværs af udvalgene.

Jan Bjeldbak mener nemlig, at det nemmeste er at pege på, hvad man ikke vil. 

- Men så skal man også være klar til at pege på, hvad man så vil. Hvad er alternativet så? Lad os antage, at der skal spares, og man ikke vil spare på skoler, hvad så? Der er jo ikke nogle penge, der falder ned fra himlen. 

Anders Brandt argument er, at der er penge i kassen, og dem vil de så bruge…

- Ja, og hvad gør vi så, hvis der mangler penge på ældreområdet – skal vi så også bare tage pengene i kassen? Lad os sige, vi tager pengene i kassen i år. Har vi så løst det problem? Eller har vi symptombehandlet? Jeg vil nok mene det sidste.