Gå til hoved-indhold
03. maj 2026 - kl. 12.05

Strandby Varmeværk: Skuffende fjernevarme-tilslutning i Elling

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Strandby Varmeværk holder generalforsamling tirsdag 5. maj kl. 19:00 på Strandby Badehotel.

Det har været et begivenhedsrigt år med den ny formand, Jan Thaarup, i spidsen for bestyrelsen, og med store ændringer i organisationen, hvor Kent Hjørne er konstitueret som daglig leder på varmeværket. Derudover er der sket udvidelse af medarbejderstaben.

Skuffende tilslutning i Elling
Etableringen af fjernvarme til Elling er afsluttet, men den forventede tilslutning er desværre ikke opnået. 236 af de cirka 520 husstande i Elling er tilmeldt fjernvarmen.

- Det var forventet, at flere ville tilmelde sig, da den varslede ekstrabetaling blev fjernet som følge af aftalen om levering af varme til "Krudten".  Det er desværre ikke sket, oplyser bestyrelsesmedlem Kurt Kristensen.

Krudten får fjernvarme
Der er indgået en god aftale med Forsvaret, som betyder en markant udvidelse af forsyningsområdet. Det forventes, at det kommende forbrug på "Krudten" vil betyde en vækst i salg af varme på næsten 30 procent i forhold til 2025, hvilket svarer til det, som 200 standardhuse forbruger.

- Det nødvendiggør selvsagt, at der skal overvejes en udvidelse af værkets produktionsapparat i nær fremtid, oplyser Kurt Kristensen.

På trods af de store opgaver og ændringer er det lykkedes at fastholde varmeprisen uændret i 2026 i forhold til 2025.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...