Gå til hoved-indhold
24. oktober 2013 - kl. 02.10

Tatovør: - Nordic Ink er bedste danske messe

  • 1 af 8
    FOTO: Privat
  • 2 af 8
    FOTO: Privat
  • 3 af 8
    FOTO: Privat
  • 4 af 8
    FOTO: Privat
  • 5 af 8
    FOTO: Privat
  • 6 af 8
    Henrik Hansen - erfaren tatovør og indehaver af HGH tattoo: - Nordic Ink er klart bedste danske messe, hvis du spørger mig.
  • 7 af 8
    FOTO: Facebook.com
  • 8 af 8
    FOTO: Facebook.com
Af: Simon Bang Jensen

36-årige Henrik G. Hansen - indehaver af HGH tattoo i Kolding - har lige været med i "Nybyggerne" på TV2, hvor han fik til opgave at dekorere et badeværelse i en anderledes stil. Han er glad for at deltage ved Nordic Ink Festival i Frederikshavn for tredje gang. Et arrangement, han mener, er et de bedste af sin slags i Danmark.

Henrik G. Hansen er gammel graffitimaler, men har i snart 20 år levet af at tatovere. Ved siden af jobbet som tatovør har han også brugt sine kreative evner på malerier, og det er derfor, at TV2 i sin tid kontaktede ham i forbindelse med indretningsprogrammet "Nybyggerne".

Det er sket meget inden for kunstverdenen de senere år, hvor især alternativ streetart er blevet populært i de unge, moderne hjem. De mere rå og tegneserie-agtige kunstværker er blandt andet inspireret af tattoo-kunstens meget fantasifulde univers, som gør det muligt at kombinere stilarter.

- "Nybyggerne" er et sjovt koncept, og det var fedt at være med. Det er jo ikke hver dag, at jeg maler træer og mursten på badeværelser. Jeg lever jo af at tatovere, men når jeg har lidt tid, maler jeg billeder. Nogle gange er folk interesseret i at få noget alternativ graffiti op på væggene, så det gør jeg også lidt af, lyder det fra den kreative hobbymaler.

Det er nu tredje år i træk, at han deltager i weekendens Nordic Ink, og han glæder sig til at være med ved én af de bedst arrangerede tattoo-messer i landet.

- Nordic Inc er et rigtigt fint og professionelt arrangement, hvor det hele er flot sat op med gode faciliteter, og der plejer at komme rigtigt mange mennesker. Nu har jeg været til større messer i eksempelvis Tyskland, men Nordic Ink er klart bedste danske messe, hvis du spørger mig, siger Henrik G. Hansen.

Han vandt sidste år andenpladsen for "bedste cover-up", og stiller også i år op til to konkurrencer i samme kategori. Her håber han selvfølgelig på at kunne gøre sig bemærket og måske vinde en titel.

- Jeg plejer altid at have p....travlt ved min stand på messen, så det er kun godt, men ellers er det bare fedt at være med for tredje gang. Frederikshavn er altid en dejlig by at besøge, fortæller koldingenseren.

Konkurrencen er benhård med næsten 100 tatovører fra fire kontinenter og fjerne destinationer som Singapore, Brasilien, Argentina og USA. Derudover er der også besøg fra spændende og inspirerende europæiske tattoo-miljøer i Sverige, Norge, Transylvanien, Rumænien, Spanien, Italien, Tyskland.

Derfor har de danske tattoo-artister noget at leve op til, hvis vindertitlerne skal gå til de rødhvide.

Nordic Ink Festival begynder fra fredag kl. 16, og løber over hele weekenden til søndag kl. 16. Billetter kan købes online på hjemmesiden: www.inkfestival.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...