Gå til hoved-indhold
13. september 2016 - kl. 00.09

Til kamp for døgnboks og hæveautomat i Østervrå

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Spar Nord lukker sin afdeling i Østervrå 29. september.
Af: Michael Frederiksen

Østervrå Handel- og Erhvervsforening går nu til kamp for at bevare Spar Nords hæveautomat og døgnboks i byen, selv om banken lukker om to uger.

Østervrå Handel- & Erhvervsforening har taget initiativ til en underskriftsindsamling. Målet er at gøre Spar Nord Bank A/S opmærksom på behovet for at bevare en hæveautomat samt døgnboks for byens borgere og handlende.

- Spar Nords beslutning om at lukke filialen i Østervrå er meget beklagelig, men muligvis forståelig med de skærpede krav til nutidens bankverden. Derfor giver det selvfølgelig god mening at samle funktioner i større filialer. Men det giver ikke god mening for en by som Østervrå, der er i en positiv udvikling, at man fratager en driftig by essentielle funktioner i forhold til adgang til kontanthævninger, mener Østervrå Handel- & Erhvervsforening.

Uden en døgnboks i Østervrå kan virksomheder og butikker se frem til en daglig transport på op til 20 kilometer hver vej for at kunne aflevere kontant omsætning i en døgnboks.

Over 210 personer har indtil videre skrevet under på, at de ønsker at bevare hæveautomat og døgnboks i Østervrå.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...