Gå til hoved-indhold
11. marts 2014 - kl. 04.03

Timing slog dørene op til sin nye butik i gågaden

  • 1 af 7
    FOTO: Knud Erik Pedersen
  • 2 af 7
    FOTO: Knud Erik Pedersen
  • 3 af 7
    FOTO: Knud Erik Pedersen
  • 4 af 7
    FOTO: Knud Erik Pedersen
  • 5 af 7
    FOTO: Knud Erik Pedersen
  • 6 af 7
    FOTO: Knud Erik Pedersen
  • 7 af 7
    Benny Olsen slog mandag dørene op til sin nye butik i gågaden.
Af: Knud Erik Pedersen

I går åbnede Benny Olsen sin nyindrettede ure- og smykkebutik i Danmarksgade 57, lige overfor Smykkehjørnet og FONA's tidligere forretning. Fra morgenstunden var der kunder på besøg, og det fortsatte dagen igennem.

Timing har i over 10 år ligget i Søndergade, men flytningen til gågaden betyder, at butikken er fordoblet fra 80 til 160 kvadratmeter.


Benny Olsen tror bestemt, at hans gamle og trofaste kunder stadig vil komme i butikken, og at den nye beliggenhed gør, at mange strøgkunder vil finde hans varer i vinduerne tiltrækkende og trække dem indenfor.

Der er gjort meget ud af indretningen af lokalerne. Her er blevet plads til et stort og lyst butikslokale samt et separat værksted med god lagerplads, et kontor og en lille frokoststue. Det hele er rigtigt godt belyst, så alle udstillede varer kommer til deres ret.

Timing er mere end ure af bl.a. Skagen, Certina og Festina. Der er mange andre mærker i butikken. Timing er også smykker af mærket Hot Diamonds.

- Jeg tager det lidt med ro med hensyn til smykkerne. De kommer lidt efter lidt, siger Benny Olsen og viser det udvalg, der allerede fylder op på hylder og udstillingsskabe.

Timing er i lige så høj grad reparation af gamle eller ældre ure -standure såvel som vægure. Og Benny Olsen henter og bringer gerne din gamle bornholmer og renoverer det, så det bliver så godt som nyt.

Som markering på den nye butik inviterer Benny Olsen og Timing lørdag 22. marts kl. 15 til åbningsreception.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...