Gå til hoved-indhold
02. september 2016 - kl. 00.09

Tirsdag: Zindy Laursen - om vold i parforholdet

  • 1 af 2
    FOTO: Åse Bakland
  • 2 af 2
    Zindy Laursen besøger tirsdag 6. september Frederikshavn Bibliotek.
Af: Åse Bakland

Vold i parforhold er et tabubelagt og skamfuldt emne, og derfor er det vanskeligt at undersøge, hvor udbredt, det er. 

Sangerinden Zindy Laursen fra det succesfulde 90'er band "Cut ’n’ Move" levede i seks år i et psykisk og fysisk voldeligt forhold. Den personlige historie deler hun tirsdag 6. september kl. 19 med omverdenen på Frederikshavn Bibliotek.

Fysisk vold i et parforhold er nok mere almindelig, end mange aner. Den forekommer også i "pæne" hjem mellem partnere, som er veluddannede, velstillede og tilsyneladende velfungerende. I hjem, hvor der forekommer vold, har den ene eller begge partnere ofte et overforbrug af alkohol.

Foruden fysisk vold kan volden antage andre, mere "skjulte" former. Psykisk vold med nedgøring og "mobning" af partneren. Systematiske forsøg på at gøre partneren usikker ved ydmygende, truende, chokerende og afvisende adfærd. Økonomisk vold, hvor partnere umyndiggøres økonomisk, og materiel vold, som blandt andet kan være ødelæggelse eller fjernes af ting, der betyder noget for partneren.

Zindy Laursen levede i seks år en dobbelt tilværelse. I modsætning til de mange successer på karrierefronten havde Zindy nogle ekstremt hårde år på privatfronten, hvor hun levede i et psykisk og fysisk voldeligt forhold.

Publikum kan se frem til et stærkt og personligt foredrag baseret på Zindys egne erfaringer, suppleret med gode råd til, hvordan man kommer videre.

Billetter til foredraget købes via bibliotekets billetsystem.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...