Gå til hoved-indhold
08. december 2015 - kl. 11.12

Tredje indbrud i år hos DcH Frederikshavn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Tyvene stjal blandt andet hundefoder, mikrobølgeovn og wc-papir.
Af: Kanal Frederikshavn

DcH Frederikshavn har endnu en gang været udsat for indbrud og hærværk i klubhuset på Hjørringvej 177. Det er tredje gang i år, at klubben har ubudne gæster.

Det var et trist syn, der mandag morgen mødte klubbens medlemmer: Ødelagte døre, smadrede vinduer og et stort rod overalt i klubhuset.

Tyvene har stjålet hundefoder af mærke 1st choice i specielle kennelsække, hvalpefoder i løs vægt og hundeudstyr (bolde, liner, apportbukke med mere). Ud over dette er der stjålet mikrobølgeovn, støvsuger  - begge indkøbt for tre måneder siden i forbindelse med renovering af klubbens køkken - bestik, kaffe, te, kakao og frostvarer. Ja, selv wc-papir stjal tyvene.

- Der er sket store materielle skader på døre og vinduer, og alt var gennemrodet. Skulle der være nogen, der får tilbudt nogle af vores ting til alt for billige penge, bedes I kontakte politiet, da indbruddet, selvfølgelig er anmeldt, siger formand Patricia Bernhardsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...