Skeletterne rasler ud af skabene i et omfang, ingen havde regnet med
Karsten Thomsen, gruppeformand A, John Lamp Henriksen, gruppeformand C, Christina Lykke Eriksen, gruppeformand SF, Jens Nygaard Johansen, gruppeformand DD, Thomas Hjort, gruppeformand DF, Peter Sørensen, uden for parti, og Erik Kyed Trolle, uden for parti, har skrevet dette indlæg om situationen på Frederikshavn Havn:
Frederikshavn Havn har det rigtig skidt økonomisk, og det giver helt berettiget anledning til både undren og bekymring hos os alle. Derfor er det også helt på sin plads at stille skarpe spørgsmål til, hvad det er, der foregår. Er der nogen, som ikke har reageret tidsnok, eller måske ligefrem sovet i timen? Er der tale om dårlig ledelse, og i givet fald af hvem?
Lad os prøve at give en forklaring:
Frederikshavn Havn er en kommunal selvstyrehavn, altså ejet af kommunen. Men den har egen selvstændig bestyrelse (udpeget af byrådet), og den bestyrelse ansætter en havnedirektør, som varetager driften af havnen.
Bestyrelsen skal, udover at drive og udvikle havnen, også informere ejeren/byrådet om strategier, udviklingsplaner, køb, salg, økonomi med videre.
Og det er her, der opstår problemer med den tidligere bestyrelse, som gennem længere tid nægtede at overgive nødvendig information til kommunen, til trods for kommunens gentagne anmodninger om dette.
Havnens ledelse mente sig beskyttet af Havneloven (udstrakt beføjelse til selv at afgøre, hvad de ville videregive til kommunen).
Kommunens eksterne advokat var ikke enig heri, og derfor besluttede Økonomiudvalget i 2023 at udfærdige en ny og skarpere ejerstrategi for kommunens to kommunale selvstyrehavne. En strategi, som sikrer større gennemsigtighed for kommunen og dermed byrådet.
Uenigheden med Frederikshavn Havns bestyrelse betød, at der måtte holdes adskillige møder med bestyrelsesformand og direktør, som trods gentagne låne-/garantiansøgninger fortsatte med at fremstille havnens økonomi i meget positive vendinger og prognoser. Noget, som efterfølgende har vist sig ikke at være tilfældet.
Man kan bedst udtrykke "samarbejdet" som særdeles anstrengt, og havnens ageren blev til tider oplevet som direkte modarbejde.
Resultatet af kommunens skarpere kurs betød da også relativt hurtigt, at den tidligere bestyrelse valgte at nedlægge deres poster, og efterfølgende er også den daglige ledelse af havnen blevet udskiftet.
Det er vigtigt at slå fast, at denne øgede åbenhed og indsigt mellem havnen og kommunen er central i forsøget på at løse havnens store udfordringer.
Men det er lige så vigtigt at slå fast, at denne åbenhed IKKE kan deles med pressen og omverdenen, idet der er tale om vitale forretningsaftaler mellem havnen og dens virksomhedskunder.
Kommunen var heldig at kunne hverve særdeles kompetente folk til at overtage opgaverne, og det er ikke nogen hemmelighed, at deres grundige analyse af havnens hidtidige dispositioner og drift har fået skeletterne til at rasle ud af skabene i et omfang, ingen havde regnet med.
Tilliden til den nye bestyrelse og ledelses arbejde er meget stor, men vi skal også have forståelse for, at ikke alt "beskadiget" lader sig reparere.
Vi skal også være ærlige.
Det her kommer til at kræve både mod og vilje til at prøve og tænke i nye baner.
Der er ingen, som kan love, at vi har set de sidste udfordringer, og der er heller ingen, som endnu kan fortælle, hvordan hele situationen til sidst vil blive løst.
Men midt i stormvejret er det vigtigt, at vi investerer al den professionelle energi, vi kan finde til at få Frederikshavn Havn på fode igen.
Vi erkender blankt, at det er en meget vanskelig opgave at give den information, der helt berettiget forventes, men der er mange hensyn at tage, ikke mindst når så alvorlige sager skal afdækkes og løses.
Vi løber ikke fra vores ansvar - heller ikke nu, hvor det er svært.