Gå til hoved-indhold
31. juli 2023 - kl. 00.07

Vil arrangere ny koncert med Shubberne næste år i Syvstenhallen

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
    Shubberne fortalte, at det var fantastisk dejligt at spille så tæt på et meget medlevende publikum.
Af: Michael Frederiksen

Koncerten med Shubberne fredag aften i Sæby Søbad gik så godt, at arrangørerne allerede er i gang med at drøfte muligheden for endnu en koncert med Shubberne i 2024.

Shubberne spiller Shu-bi-dua's store hits, og to af bandmedlemmerne var også med i Shu-bi-dua, nemlig Willy Pedersen og Claus Asmussen.

Netop i fredags fyldte Willy Pedersen 73 år, og det blev fejret af de 125 publikummer i Sæby Søbad, hvor også ni af Willy Pedersens familiemedlemmer overraskede med at møde op til koncerten.

Der var udsolgt, det vil sige 125 gæster i restauranten i Sæby Søbad.

- I dagene op til måtte vi desværre melde udsolgt til mange henvendelser om billetter, fortæller formand Mogens Bech, Systenhallen.

Restauranten i Sæby Søbad er forpagtet ud til Carsten Olsen, kendt som Den Skaldede Kok. Han kender Shubberne, og det var deres venskab, som fødte idéen om en koncert i Syvstenhallen. Koncerten blev dog flyttet til Sæby Søbad, hvor der altså var fuldt hus.

Nu drøfterne parterne endnu en koncert næste år, og her er det meningen, at Shubberne skal spille i Syvstenhallen, som var medarrangør af fredagens koncert.

- Shubberne spillede alle de gode kendte numre fra Shu-bi-dua, som publikum sang med på. Shubberne fortalte, at det var fantastisk dejligt at spille så tæt på et meget medlevende publikum, siger Mogens Bech.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...