Gå til hoved-indhold
26. august 2019 - kl. 00.08

Vores søn tager da ikke stoffer - troede de

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Julius Myginds hashrygning begyndte, da han var blot 14 år gammel som festrygning med vennerne, men eskalerede senere til et massivt og langvarigt misbrug.
Af: Kanal Frederikshavn

Hash er et misbrug, der kan virke uskyldigt, men langt fra er det. Det kan være ødelæggende ikke kun for den unge, men sandelig også for hele familien.

Frederikshavn Teaterforening, Center for Misbrugsbehandling i Frederikshavn Kommune og HK Lokalrådet er gået sammen om at sætte fokus på dette vigtige emne.

Mød Julius Mygind om sin vej ud af misbruget. Det er 24. september kl. 13.45 og 18.30 i festsalen på Frederikshavn Gymnasium. Køb billet her.

"Vores søn tager ikke stoffer" udtalte Julius' forældre, for de havde jo spurgt ham. Men de kendte ikke sandheden.

Julius Myginds hashrygning begyndte, da han var blot 14 år gammel som festrygning med vennerne, men eskalerede senere til et massivt og langvarigt misbrug.

I dette foredrag fortæller han om sin vej ind og ud af misbruget.

I sin hudløst ærlige og personlige fortælling om, hvordan hash førte til depression, social isolation og angst, sætter Julius Mygind fokus på, hvordan vi kan hjælpe de unge med vælge rusmidlerne fra i en verden, hvor konfrontationen med hash og kokain er alle vegne.

- Stoffer er en del af teenagelivet på linje med alkohol og sex, siger Julius Mygind.

Men mange forældre lukker øjnene for unges adgang til blandt andet hash og kokain.

- Forældre burde forberede sig selv og deres børn på, at stofferne er en del af livet. På samme måde som de forbereder dem på at drikke, siger Julius Mygind.

Hans forældre, Lise Mühlhausen og skuespiller Peter Mygind, kæmpede for at få deres søn til at indse, at han var misbruger og hjælpe ham ud af afhængigheden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...