120 deltagere fra syv maritime virksomheder deltog i Norisol Run
Norisol arrangerede onsdag - i samarbejde med personlig træner Mikal Toft og MD Running - Norisol Run.
Tidligere var det et arrangement kun for Norisols medarbejdere, men denne gang var yderligere syv af havnens maritime virksomheder inviteret med.
I alt 120 deltagere fra løb/gik den super smukke rute rundt på Frederikshavn Havn, hvor deltagerne blandt andet kom forbi den nye mole og møllerne.
Arrangementet sluttede med helstegt pattegris og hygge.
Der blev endvidere delt spurtpræmier og pokal ud. Årets vandrepokal kommer i år til at stå ved Scanel.
- Det var en rigtig god idé at invitere flere virksomheder med. Alle hyggede sig og roste Norisol for gode initiativ, fortæller Mikal Toft.
Fra Norisols side er der ingen tvivl.
- Vi ses helt sikkert i 2026, siger Project Manager Ronnie Gravgaard.