2Firmagaver ryger alligevel i skraldespanden" og tre andre antagelser, der koster synlighed
Firmagaver ender i skraldespanden, lyder påstanden. Den hører man tit, og den er kun halvt rigtig: det er de ubrugelige gaver, der ryger ud. En kuglepen, der skriver dårligt, overlever ikke ugen. En god skriveblok kan derimod ligge på skrivebordet i månedsvis og vise logoet frem dag efter dag.
Den antagelse er ikke den eneste, der fortjener et eftersyn, for flere af de mest udbredte holdninger til reklameartikler stammer fra en tid, der ikke findes længere.
Skraldespanden tager kun de gaver, ingen kan bruge
Antagelsen kommer et sted fra. De fleste har stået på en messe og fået en pose skrammel med hjem. Det billede hænger ved, og det er fair nok. Men konklusionen er forkert. Problemet var aldrig, at gaverne bar et logo. Problemet var, at de ikke kunne bruges til noget.
En gave med reel brugsværdi bliver typisk beholdt, netop fordi den løser et konkret behov. Derfor er spørgsmålet før en bestilling ikke ”hvad er billigst pr. styk”, men ”hvad vil modtageren faktisk tage med hjem og bruge”. Svarer du ærligt på det, forsvinder skraldespandsproblemet af sig selv.
”Ingen skriver i hånden længere” passer ikke med mødebordet
Kig rundt, næste gang du sidder til et møde. Der ligger blokke og penne på bordet, og de bliver brugt. Hurtige noter og underskriften på en aftale foregår stadig på papir, fordi det er hurtigere end at finde en app frem midt i en samtale.
Det sande i antagelsen er, at kalendere og lange referater er flyttet over på skærmen. Men det korte, spontane skriveri er blevet tilbage. Og det er præcis dér, et logo får mange gentagne visninger uden at koste noget ekstra efter trykket.
Kravet om store oplag er en rest fra en anden tid
Mange mindre virksomheder afskriver reklameartikler på forhånd, fordi de tror, det kræver tusind styk og et budget derefter. Den forestilling stammer fra ældre trykmetoder, hvor opstarten var dyr, og små ordrer derfor ikke kunne betale sig.
Sådan er det ikke længere. Hos de større leverandører kan man i dag bestille små oplag og få en digital trykprøve, inden noget bliver produceret. Det betyder, at en enkeltmandsvirksomhed kan teste en gave på et lille oplag først og bestille flere, hvis den rammer rigtigt. Den økonomiske risiko hører med andre ord til de gamle trykmetoder, ikke til din bestilling.
Et dansk tryk siger ikke en tysk kunde noget
Den fjerde antagelse er den mest oversete: at et logo er et logo, og at sproget på trykket ikke betyder noget. For virksomheder heroppe i Nordjylland, der sælger til tyske gæster eller handler med kunder syd for grænsen, er det en dyr fejl. En tysk kunde lægger mærke til, om teksten taler til ham, eller om han har fået et dansk restparti i hånden.
Flere leverandører af reklameartikler driver lokale webshops på de enkelte markeder, og det kan man udnytte. I den tyske shop hedder en skriveblok med tryk en notizblock mit logo, og den kan bestilles med tysk tekst fra start, så materialet passer til modtageren. Det samme gælder skrivegrejet: en kugelschreiber personalisiert med en hilsen på tysk virker stærkere på en messe i Hamborg end den danske udgave fra sidste års lager.
Det ændrer du, næste gang du bestiller
Antagelserne holder altså ikke, men de peger alle på den samme lære: reklameartikler virker, når de er valgt med omtanke. Konkret betyder det:
- Vælg efter brugsværdi, ikke efter stykpris.
- Start med et lille oplag og test, før du bestiller stort.
- Godkend en digital trykprøve, inden produktionen går i gang.
- Tilpas sproget på trykket til det marked, gaven skal ud på.
Gør du de fire ting, ender gaven ikke i skraldespanden. Den ender på et skrivebord, hvor den minder modtageren om dig, hver gang der skal skrives noget ned.
