Gå til hoved-indhold
14. april 2016 - kl. 14.04

55-årig bogholder fra Fr.havn tre år i fængsel

  • 1 af 2
    FOTO: TV2 Nord
  • 2 af 2
    Kivinden oplyste i retten, at pengene blev brugt på tøj, sko, møbler og dyre rejser.
Af: Anne Frilev

En 55-årig kvinde fra Frederikshavn blev i dag ved retten i Hjørring idømt tre års ubetinget fængsel. Hun fik løn for at holde øje med økonomien, men i stedet for lænsede hun to firmaer for 7,2 millioner kroner, som hun brugte på tøj, sko, møbler og dyre rejser.

Hun var var ansat som bogholder, men tallene stemte ikke, da regnskabet blev gjort op, skriver TV2 Nord.

Den 55-årige har ifølge anklageskriftet i perioden fra 2007 til 2015 hævet 7,2 millioner kroner fra firmaernes konti og overført penge til sin egen og sin mands konto, hvor millionerne blev fyret af på privatforbrug.

Kvinden hævede selv pengene på firmaernes dankort eller bogførte fiktive indkøb og overførte pengene til sig selv. Hun understregede i retten, at hendes mand intet kendte til de mange penge, der løb ind på deres konti.

Ud over tre års fængsel blev hun dømt til at betale erstatning på over syv millioner kroner til firmaerne Finelco i Tårs og Ingstrup Mejeri. Desuden blev hun frakendt rettigheden til at arbejde som økonomiansvarlig i fem år.

Hun har ifølge specialanklager Karina Skou allerede betalt omkring 1,5 millioner kroner tilbage.

Kvinden udbad sig ekstra tid til at beslutte, om hun vil anke dommen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...