Affaldsindsamlingen indstilles flere steder i Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Forsyning har indstillet affaldsindsamlingen flere steder. Forsyningen oplyser, at følgende ruter er indstillet:
· Alle ruter i Skagen by
· Landområde mellem Ravnshøj og Gærum (rest- og madaffald)
· Sommerhusområde Sæby Nordstrand
· Præstbro og Voerså (rest- og madaffald)
· Østervrå og Gærum (papir, plast mv.)
· Landområde mellem Østervrå og Thorshøj (papir, plast mv.)
I forhold til driftsinformationen i går er tømninger i Kilden nu gennemført.
Forsyningen gennemfører alle ruter, så snart forholdene tillader det. Bliver der tømt senere end forventet, kan du sætte en sæk med affald ved beholderen til rest- og madaffald. Det ekstra affald vil blive behandlet som restaffald.
- Vi beklager de gener, vejret medfører og håber på forståelse for udfordringerne, skriver Frederikshavn Forsyning i en pressemeddelelse.