112
01. december 2022 - kl. 11.12
Arena Nord ramt af indbrud: Stjal værktøj
Der har været indbrud i Arena Nord i Frederikshavn, som dog slap relativt nådigt fra det uventede besøg, der fandt sted i perioden fra tirsdag kl. 20.00 til onsdag kl. 7.00.
Tyven knuste en rude til et kontor. Herefter havde tyven adgang til flere kontorer, og der er åbnet skabe og skuffer, men umiddelbart er der kun stjålet ting fra det ene kontor.
Der er taget forskelligt el- og håndværktøj samt en afstandsmåler.
Politiet hører gerne fra folk, der eventuelt har bemærket noget i Arena Nord i det nævnte tidsrum eller måske ved noget om tyveriet.
Politiet træffes på 1-1-4.