Bag stemmetallene i Frederikshavn Kommune: Valgnørderi på højt niveau

Men hvis du stadig læser med: Velkommen til det hjørne af Kanal Frederikshavn, hvor 142 stemmer, 0,2 mandat og spildstemmer faktisk er spændende. Her kan du blive klogere på de små marginaler, der er bag valgmatematikken ved tirsdagens valg i Frederikshavn Kommune.

Der var i alt 31.560 gyldige stemmer ved valget, mens 147 stemmer var ugyldige og 413 vælgere mødte op og afgav en blank stemme. Det var en fordobling af de blanke stemmer i forhold til 2021.

Mandaterne ved et kommunalvalg fordeles efter den D’hondske metode, hvor valgforbundene/partiernes stemmer divideres med 1, 2, 3, 4, osv., og så er det altid det højeste tal, der får næste mandat indtil de 29 mandater er fordelt. De blanke og ugyldige stemmer tæller altså ikke med her. 

Prisen på et mandat uden for et valgforbund ved valget i Frederikshavn Kommune var 1031 stemmer. Valgforbundene ved valget var: SF og Enhedslisten. Venstre og Danmarksdemokraterne. DF, LA og Konservative. Uden valgforbund var Socialdemokraterne og Moderaterne.

Et valgforbund betyder, at partierne går sammen i grupper, og når mandaterne fordeles, sker det først til valgforbundene – ikke til det enkelte parti. Det betyder eksempelvis, at SF og Enhedslistens stemmer lægges sammen, og så er det valgforbundet, der får fem mandater, hvorefter de fem mandater fordeles mellem SF og Enhedslisten. Det betyder, at SF kan sende en tak til Enhedslisten. SF havde ikke stemmer nok til fem mandater, men kun “4,7 mandat”. Enhedslisten fik 522 stemmer, som ikke var nok til et mandat, men de stemmer gik altså til at sikre SF det femte mandat.

Når et mandat uden for et valgforbund ved valget kostede 1031 stemmer, så betyder det også, at Liberal Alliance med 954 stemmer udelukkende kom i byrådet, fordi de var i valgforbund med Konservative og Dansk Folkeparti. Det valgforbund havde samlet set stemmer nok til fire mandater. DF leverede en meget stor hjælpende hånd til både Konservative og Liberal Alliance.

Konservative fik 1787 stemmer, mens DF fik 1665 – altså blot 122 stemmer i forskel. Alligevel fik Konservative to mandater og DF kun et. Konservative havde altså i sig selv ikke stemmer nok til to mandater og fik dermed deres andet mandat takket være hjælp fra DF. Konservative fik i teorien deres andet mandat for blot 756 stemmer og dermed altså endnu færre stemmer end LA’s mandat. Så en stor del af de vælgere, der stemte på DF endte reelt med at give en stemme til LA og konservative.

Moderaterne fik ikke stemmer nok til en plads, og partiet var ikke i valgforbund med nogle andre partier. De fik 889 stemmer og manglede dermed 142 for at få et mandat. De skulle med andre ord have haft 16% flere stemmer, end de fik. Hvis de havde fået det, ville de alt andet lige have snuppet et mandat fra Socialdemokraterne. De 889 stemmer på Moderaterne var det, man kalder stemmespild, for de kom ikke til at betyde noget i den samlede mandatberegning.

Socialdemokraterne havde en stemmemæssigt hård aften. Men i forhold til “betaling” for mandater, fik de det absolut mest optimale ud af de stemmer, de fik. Dividerer man deres stemmer med tallet 1031, så giver det helt præcist 8 mandater – og dermed intet stemmespild. Der var samtidig meget langt op til 9 mandater, men S skulle kun have haft ganske få færre stemmer, før de var røget ned på 7. Hvis blot 56 vælgere, der stemte på S, i stedet havde stemt på Venstre eller Danmarksdemokraterne (som var i valgforbund), ville Venstre have snuppet et mandat fra S.

Danmarksdemokraternes stemmetal passer næsten lige med 3 mandater, og Venstre fik stemmer svarende til “9,2 mandat”. Med andre ord havde de relativt få overskydende stemmer i deres valgforbund. Hvis Moderaterne havde været med i dette valgforbund, ville det have givet Venstre et ekstra mandat – og faktisk ikke Moderaterne – og det ville de have taget fra Socialdemokraterne. Hvis Moderaterne derimod var gået i valgforbund med DF, LA og Konservative, ville de have fået et mandat, som de ville tage fra Socialdemokraterne.

Hvis vi leger med tanken om, at der slet ikke var nogle valgforbund (som fx ikke er en mulighed til folketingsvalg), så ville der være rykket et mandat fra Konservative (fra 2 til 1) til Venstre (fra 9 til 10). I dette scenarie ville et mandat have været lidt billigere, nemlig kun 952 stemmer, hvorfor LA med 954 stemmer faktisk lige præcis ville have kunnet klare skærene selv. Med andre ord ville det ikke have rykket noget på balancen mellem rød og blå blok – og der er altså kun tale om, at ét mandat ville rykke rundt. Selvom Venstre nok gerne ville have haft det.

Tallene viser det samme som hver gang: valgforbund er små politiske forsikringsselskaber. Nogle betaler lidt for meget, andre får uventede udbetalinger – og enkelte opdager først bagefter, at de stod helt uden dækning.

Ved dette valg var det DF, der betalte forsikringssummen for to andre partier, Moderaternes vælgere der endte uden dækning, og Socialdemokraterne der fik præcis det, de havde “indbetalt”. De konservative har byrådet billigste mandat, mens LA kun er i byrådet takket været Dansk Folkeparti.

Og så giver én ting sig selv: Hvis du læste helt herned, er du officielt mere valg-nørdet end 99% af Frederikshavn Kommunes befolkning.